skip to Main Content

Snedronningen. 7 motiver

1. Motiv - Troldspejlet

1_motiv_troldspejletPersoner:
Fortæller.
Overdjævel
10-20 djævle
10-20 engle
Kay
Gerda

  1. Alle står udenfor kredsen af faner. Det er mørkt. Der høres 12 klange. For hver klang kommer der lys på en fane, så kredsen langsomt oplyses. Alle går ind.
  2. Fortælleren begynder fortællingen om troldspejlet. Hun viger pladsen for djævlene, som i begejstring løfter spejlet op mod himlen, hvor det eksploderer og lader tusinder af splinter falde ned, som djævlene samler op og iagttager sig selv og publikum igennem. Hån og spot. Hyl og larm.
  3. Der kommer engle fra periferien, som bærer roser. Kamp mellem engle og djævle. Podiet spaltes. Det ender med, at djævlene forsvinder bag det.

2. Motiv Kay og Gerda

2_motiv_kay_og_gerdaPersoner:
Fortæller.
Kay
Gerda
Snedronningen
2 heste (Mennesker med dyremasker og seletøj.)
10-20 djævle.

  1. Kay og Gerda kommer fra hver sin side og går op på hver sin side af podiet.
  2. Fortæller.
  3. Djævlene kommer luskende bagfra og det lykkes én, at sætte en splint i Kays øje og hjerte. Hyl og triumf. Englene vender sig væk og forsvinder.
  4. Kay spotter Gerda og går ned fra podiet, hvor han danser rap. Djævlene følger ham med begejstring. Måske hjælper de ham med at klæde sig om til rap-outfit. De laver et show for publikum.
  5. Podiet spaltes og Snedronningen kommer bagfra. Hun fører to heste, og knalder med en pisk.
  6. Snedronningen kysser Kay. Hun, hestene og Kay forsvinder igennem det spaltede podium og bliver væk i mørket bag. Vind og musik.

3. Motiv – Blomsterhaven hos konen, der kunne trolddom

3_motiv_blomsterhaven_hos_konen_der_kunne_trolddomPersoner:
Fortæller.
Gerda
Troldkone
Ca. 10 blomster

  1. Når Snedronningen er forsvundet, trækkes podierne bagud og der projiceres vand på forscenen. Røg? Gerda kommer barfodet løbende bagfra med sine røde sko i hånden og kaster dem ud i floden. Hun stiger op i båden, som er to buede stykker rør, og driver bagom podiet mod uret. Vandmusik. Trallesang?
  2. Den gamle kone står på podiet og får øje på Gerda og vinker. Hun haler hende ind til bredden, hvor hun får saft og kager og får kæmmet sit hår.
  3. Fortæller.
  4. På podiet er der blomster, som dannes af mennesker med kraver som kronblade. Den gamle kone maner alle roser i jorden. Gerda leger mellem blomsterne, men mangler noget, som hun ikke erkender hvad er, før hun får øje på en rose på den gamles hat. Hun leder forgæves efter roser og hendes tårer vander et sted, hvor én er sunket i jorden. Den vokser op igen og fortæller hende, at Kay ikke er død. Gerda flygter. Hun vil finde Kay.

4. Motiv – Prins og prinsesse

4_motiv_prins_og_prinsessePersoner:
Fortæller.
Krage. (Den er en dukke på stang og kan baske med vingerne.)
Gerda
Prins
Prinsesse

  1. Mens Gerda går frem, forsvinder alle blomster og podierne vendes. Trist efterårsstemning. Melankolsk musik, vind? Gerda knæler måske på gulvet foran.
  2. Der kommer en krage flyvende, som kredser omkring hende og skræpper. Den sætter sig. Hun spørger, om den ved hvor Kay er. Den siger, at det måske er ham, der er blevet gift med prinsessen. Den siger, at den har en tam kæreste på slottet og at den vil spørge hende.
  3. Kragen kommer tilbage og melder, at Gerda vil kunne finde prins og prinsesse her, på dette sted næste dag. Den synger en skrækkelig godnatsang for hende.
  4. Næste dag ser hun, at prinsen ikke er Kay. Hun får varme klæder og går videre.

5. Motiv – Den lille røverpige

5_motiv_den_lille_roeverpigePersoner:
Fortæller.
Gerda
Røvermutter
Røverdatter
Rensdyr (Menneske med dyremaske og horn)
1-2 duer (Dukker på stang)
10-20 røvere

  1. Der projiceres bladgoboer på gulvet. Skovmusik.
    (I skovens dybe, stille ro?) Gerda begynder at gå, men ender nok med at løbe fortvivlet, mens hun råber på Kay. Ekko. Hun kan løbe bag publikum. Hun fanges at flere grupper røvere i en dramatisk jagt.
  2. Røvermutter vil slå hende ihjel og spise hende, men forhindres i det af røverpigen, som vil have hende at lege med. Alle røvere går grinende rundt om podiet, som drejes og bliver til røverborgen. Der er nogle stænger på et af podierne, som rensdyret står bagved og duerne kan
    sidde på.
  3. Fortæller.
  4. Røverne svirer og drikker. Drikkevise. Røverdans? Røvermutter slår kolbøtter. Pigerne er imens på podiet foran stængerne. Duerne fortæller Gerda, at Kay er hos Snedronningen i Lapland. Røverpigen får medlidenhed og lader Gerda få rensdyret, så hun kan komme til Kay.
  5. Gerda og rensdyret rider væk, mens podiet trækkes bagud. Måske først i en kreds rundt om podiet, derefter i slyngebevægelser på forscenen. Gerda siger farvel til rensdyret.

6. Motiv – I Snedronningens palads

6_motiv_i_snedronningens_paladsPersoner:
Måske fortæller.
Kay
Gerda

  1. Alt er blåt og koldt belyst. Kay kommer slæbende med isstykker af plexiglas, som han lægger på midten af spillefladen. Der projiceres et snefnug med en diameter på
    5-8 m ned over ham. Alle faner er koldt belyst. Også gerne publikum. Gerda går en runde omkring fanerne på bagscenen og råber på Kay. Røg. Snedronningemusik. Skærende kulde.
  2. Gerda står bagerst og råber på ham, men han hører ikke. Han taler med sig selv om, at han skal lægge isstykkerne, så de danner et bestemt ord – så vil han være fri. Han bevæger sig måske rundt, mens han arbejder med sine isstykker.
  3. Gerda går ind ad snekrystallens arme, mens hun siger ”Fader vor”. For hver del af bønnen kommer hun et lille stykke længere ind. Der kommer en spot udefra, som forvandler hver af snekrystallens arme til en stjernearm, eftersom hun går. Til sidst er krystallen blevet en stjerne. Hun er helt inde og kan nå ham. Hendes tårer falder på ham og spejlstumperne løsnes fra hans øje og hjerte.
  4. Rundt om dem projiceres ordet ”Evighed”.

7. Motiv – Hvad der siden skete

Personer: Alle

  1. Kay og Gerda tager hinanden i hænderne. De går en runde langs fanerne på scenen, hvorved stemningen i ispaladset forvandles, da lyset skifter gradvist, som de går.
  2. Når de kommer til den første publikumsrække, rejser publikum sig og går med ind på spillefladen. Kay og Gerda ender foran podiet, med ryggen mod publikum. Englene danner rosenhaven fra begyndelsen igen. Det ville være smukt, hvis alle kunne have en rose, som de har haft med ind i salen fra begyndelsen. Måske kunne de lægge roserne på podiet, mens fortælleren står oppe og siger de sidste ord.
  3. Der synges: ”Roserne vokse i dale”.
  4. Mens alle står, høres klangene fra begyndelsen igen, men i omvendt rækkefølge, mens lyset forsvinder fra den ene fane efter den anden.
  5. Applaus.

21.09.2016. PK.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top